Ord til eftertanke

Livet er en morgengave

Det påstår Halfdan Rasmussen i hvert fald i begyndelsen af sit digt: Noget om helte. Og den påstand er slet ikke så ringe endda, om end den kan forekomme nogen at være på grænsen til det overkåde.

 At livet er en gave, det ved vi. Og at vi skylder Gud tak for den gave, det ved vi også; men ligefrem morgengave? Er det egentlig ikke noget, den smask-forelskede brudgom giver sin brud? Morgenen efter brylluppet?

 Det er det vist nok! Og derfor er det slet ikke så tosset fundet på af Halfdan Rasmussen, at kalde  livet en morgengave. For dermed er det også antydet, at den der skænker os livet, skænker os det, af kærlighed.

 Gud skænker os livet af kærlighed! Han gør det ved vore dages begyndelse; og han gør det ved hver eneste af vore dages begyndelse. Hver morgen får vi livet forærende i form af en ny dag.

  At det største i livet ikke kan tages, men kun modtages, det ved enhver, der har prøvet at elske. Derfor giver brudgommen sin brud en morgengave. Og derfor tager hun gaven som et tegn på hans kærlighed til hende. Og derfor er hun ham evigt taknemlig.

 Men en ting er hvedebrødsdagene; en anden er de hverdage, der følger efter og hvor brud og brudgom skal til at leve som ægtefæller. Her husker man måske ikke altid at få sagt tak; men så kommer der da heldigvis en del højtidsdage livet igennem, hvor vi stadig føler det er oplagt at sige tak.

 Sådan er det i forholdet mellem mennesker; og sådan er det egentlig også i forholdet mellem Gud og mennesker. I det daglige synes man ikke der er så meget at takke for; man gør dog også selv en indsats. Men i højtidsstunder har man stadig behov for at have et sted at gå hen med sin tak.

 Kirken er et sådant sted, og gudstjenesten holdes, for at give mennesker lejlighed til at sige Gud tak for alle de gode gaver, han året rundt overøser os med; gaver, som gør, at vi, som den forelskede brud, og med Benny Andersens ord, kan konstatere at livet er en morgengave.

 Gudstjenesten en sommersøndag kan være den højtidsstund netop du har brug for, for at komme af med din taknemlighed over livet og dem, den gode Gud gav dig at leve det med.

JL

cookie information